Tilbage til søgning

MCH Messecenter

Vardevej 1
7400 Herning

MCH Messecenter

kategorier: Underholdning Musik & underholdning Seværdighed Sportevents Autentiske oplevelser
Indendørs

MCH Messecenter Herning er et af Skandinaviens største messe- og udstillingscentre, der hvert år besøges af op mod en halv million. 

Det hele begyndte i 1963, hvor de fem første messehaller stod færdige på Vardevej. Siden da er der kommet flere messehaller til – og i dag råder MCH Messecenter Herning over 15 messehaller og omfatter 450.000 m2 (svarer til 63 fodboldbaner), hvoraf 95.000 m2 er under tag. Dermed har MCH Messecenter Herning mulighed for at huse alle typer af arrangementer og er det messecenter i Norden, der har størst areal til rådighed for skiftende messer og udstillinger.

Messecentret danner årligt ramme om store fag- og publikumsmesser som Ferie for Alle, Agromek, Formland, Transport, hi Tech & Industry Scandinavia, Foodexpo og Hest & Rytter samt mange flere. Her mødes brancher for at fremvise produkter, nyheder og fremtidens teknologier.

MCH Messecenter Herning rummer også konference- og mødelokaler med gode faciliteter, fleksible rammer og skræddersyede løsninger – uanset om det er et møde for 10 personer eller en konference for flere tusinde. Derudover har MCH Messecenter Herning egne restauranter samt informationscentre, og MCH er ofte medarrangør til store firmafester og firmaevents. 

Skriv en besked til MCH Messecenter

Sommerhuse nær MCH Messecenter