Kvickly Ringkøbing
Leder du efter nybagt morgenbrød? Et par velsmagende delikatesser til frokosten? Eller måske friske og sprøde grøntsager og årstidens frugter? Så skal du lægge turen forbi Kvickly i Ringkøbing. Her finder du et stort og moderne varehus med alt, du behøver i hverdagen og til festlige lejligheder.
Butikken har foruden egen slagterafdeling fyldt med delikatesser også en stor frugt- og grøntafdeling, som kan friste selv den mest grøntsagsforskrækkede. Ligeledes finder du et stort udvalg af vin fra spændende vindistrikter. Derudover kan du også købe dit friske og varme morgenbrød i bagerafdelingen.
Kort sagt, så har Kvickly i Ringkøbing alt, hvad du skal bruge – og mere til. I 2016 blev Kvickly i Ringkøbing kåret som landets bedste, målt på kundernes tilfredshed – og det er næppe et tilfælde, at Europas lykkeligste by også har Danmarks bedste Kvickly.