Tilbage til søgning

Ho Plantage

Tane Hedevej
6857 Blåvand

Ho Plantage

kategorier: Skov & plantage Cykelrute
Udendørs

Området ved Skallingen og Ho plantage tilbyder naturskønne omgivelser i kombination med en masse spændende aktiviteter for hele familien. Stedet tilbyder flere steder overnatninger i naturen, gode steder til at nyde medbragt mad og ikke mindst spændende vandreture i omgivelserne.

Ho Plantage
Lige op til Skallingen grænser Ho Plantage. Her finder man også en masse spændende aktiviteter kombineret med en enestående naturoplevelse. I naturen kan der blandt andet nydes lange vandreture. På Søndersiden i Ho Plantage lige før Skallingen findes Bålhytten ”Ellipsen”. Her kander nydes medbragt mad midt inde i den smukke skov.

Overnatning i Ho Plantage
I Ho Plantage er der rig mulighed for overnatning i naturen. En del af plantagen fungerer nemlig som ”fri teltning”. Det betyder, at man frit kan slå et telt op i denne del af plantagen. Man skal dog være opmærksom på, at teltet ikke må være inden for andre beboers synsvidde. Et andet sted hvor man kan overnatte gratis i telt, er Skomagerhuset i Ho Plantage. Stedet grænser lige op til Skallingen, og her finder man en primitiv teltplads, hvor der er god mulighed for overnatning.