Billeder
Ho Fiskesø og Minigolf
Ved Ho Fiskesø & Minigolf har I mulighed for i naturskønne omgivelser at kombinere Put & Take-fiskeri med et slag minigolf.
Fiskesøen
Fiskesøen, hvor der jævnligt udsættes fisk, er en stor sø på 8.500 kvadratmeter og er beliggende i sommerhusområde Ho ved Blåvand. Ved søen er der en lille skov, der giver god læ for de fiskende.
Ørredsøen er åben hele året rundt fra solopgang til solnedgang. I højsæsonen udsættes der fisk flere gange om dagen, hvilket giver gode fangstmuligheder. Udover ørreder indeholder søen også ål, som må tages med hjem. Karper og sandart skal genudsættes.
Ho Fiskesø rummer gode faciliteter, idet der ved søen ligger en fiskehytte med handicaptoilet og renseplads.
Minigolf
Minigolfbanen, som er en spændende 18-hullers adventuregolf-bane, holder også åbent hele året. Her kan I konkurrere på de mange flotte baner, der giver en aktiv og fantastisk udendørs-oplevelse.
Der er ved Ho Fiskesø & Minigolf lagt op til mange timers sjov, spænding og konkurrence for hele familien. Og hvem ved, måske er der friskfanget fisk til aftensmad. Åbningstider for minigolf finder du på hjemmesiden,
Anbefalet i nærheden
Seaside Safari - naturlige oplevelser ved Vestkysten
Must see, Specialbutik, Børneaktivitet, Autentiske oplevelser, Cykeludlejning
LEGO House - legeplads til LEGO fans
Familie, Forlystelsespark, Seværdighed, Børneaktivitet, MUST SEE, Dagsture