Oplysninger

Løvbakke Naturcenter og Skov

Løvbakkevej 32, 7400 Herning

Billeder

Løvbakke Naturcenter og Skov

Ikke langt fra Herning ligger Løvbakke Naturcenter og Skov, som tilbyder en fantastisk og enestående natur. Her findes spændende aktiviteter kombineret med den skønne natur, hvilket gør stedet til et attraktivt naturområde. Naturcenteret tilbyder blandt andet faciliteter, så som: Et huggehus, et naturrum, og udstillingen: Skovens Hemmeligheder. I løvbakke Skov findes der skønne friluftsfaciliteter og mulighed for både gåture og motionsløb. 

Naturrummet
Naturrummet i Løvbakke Naturcenter fungerer som et opholdsrum for besøgende. Her kan man nyde medbragt mad og drikkelse efter en tur i skoven. Yderligere kan man her også få oplysninger omkring omgivelserne og naturen omkring, samt læse om mulighederne omkring natur og motion i området ved Herning.

Udstilling: Skovens Hemmeligheder
I naturcenteret findes udstillingen ”Skovens hemmeligheder”. I denne udstilling bliver der fortalt og oplyst om dyrene, der findes i Løvbakke skov. Dette illustreres ved hjælp af lyd og billeder i en flot opsætning i udstillingen. Her kan man blandt andet høre om forskellige dyr, så som: Myrer, skovskader, spætter og muldvarpe. Ved udstillingen findes en række GPS-koordinator, så man kan komme helt tæt på dyrene i skoven, og se hvor de blandet har befundet sig. Ved disse steder er der også særlige informationstavler, der fortællere mere om de enkelte dyr. 

Faciliteter
Ud over disse spændende oplevelser i skoven er der også andre mere praktiske faciliteter. Der er i skoven anlagt konditionsbaner på henholdsvis 1,5km, 2km og 3km. Her kan man dyrke motionsløb eller blot gå en tur. I 2011 blev der indviet en asfalteret natursti på 1,9 kilometer. Denne sti er velegnet til både kørestole og motion på hjul, så som løbehjul og rulleskøjter. 

Natur
Skov & plantage, Museum & udstilling, Svampejagt, Vandretur