Sommerhusferie i Danmark

En sommerferie i Danmark er indbegrebet af sjov og hygge for hele familien. Lej et sommerhus i ét af de mange naturskønne områder og tilbring sommeren med dem du holder af i klassisk dansk idyl.

Bliv inspireret af jeres næste sommerferie i Danmark og find det bedste sommerhus for jer.

 

Lej sommerhus i Danmark

Selvom Danmark ikke ligefrem er verdens største land, er der rigeligt at bruge ferien på herhjemme. Hvide sandstrande, smuk natur og kort afstand til det meste gør Danmark til et af de bedste ferielande i verden.

Sommerhuset er blevet et ekstremt populært valg, hvad end man er på jagt efter spændende forlystelser eller blot ønsker at slappe af i fred og ro. Der er aldrig langt til det næste eventyr, og som regel kan det hele nås med et par timers kørsel. Derfor kan man også sagtens vælge et sommerhus uden at skulle bekymre sig om, hvor langt der er til det nærmeste sommerland.

Udvalget af sommerhuse i Danmark er stort, og du behøver ikke gå på kompromis med dine behov – der er rigeligt med muligheder for familier og grupper af alle størrelser. Skal stranden være i gåafstand? En trampolin i baghaven? Plads til kæledyr? Uanset jeres ønsker til opholdet, kan I være sikre på at finde noget, der falder I jeres smag.
 


5 idéer til sommerhusferien

Det kan være svært at finde på aktiviteter for hele familien eller vennerne, som alle vil synes om. Heldigvis har Danmark nok at byde på til alle aldersgrupper og ønsker.
 

1. Forlystelsesparker

Få pulsen op i én af landets mange populære forlystelsesparker og giv familien en begivenhedsrig oplevelse med masser af sjov i sommervarmen. Lalandia i Billund er meget mere end bare et badeland. Her finder du et hav af restauranter, legeland, minigolf og et hav af aktiviteter for alle aldersgrupper.

Længere nordpå er feriecentret Landal Søhøjlandet spækket med sjove aktiviteter for hele familien. Sus ned ad vandrutsjebanerne i det tropiske badeland, snup et par huller i den nærliggende golfklub eller grib cyklen og oplev skønne Gudenå, der snor sig gennem Midtjylland.

I Herning ligger et af Danmarks største helårsåbne forlystelsescenter Baboon City. Her er der garanti for en smaddersjov dag i sving med trampolinanlæg, indendørs rutsjebaner, minigolf, radiobiler, spilarkade og et hav af andre sjove aktiviteter.
 

2. Strandbesøg

Blå himmel, rent badevand og hvidt sand – snup en dukkert i nogle af Europas bedste strande med børnevenlige bølger og glimrende faciliteter. Ahl Strand i Ebeltoft er stolt af at kunne kalde sig en af Djursland mest familievenlige strande. Med lavt vand kan både store og små gå langt ud og lege.

Bellevue Strand i Risskov ligger et smut nord for Aarhus og kan prale af fint sand med masser af badebroer til gæster med klapvogne eller gangbesvær. Ikke langt derfra ligger Åkrogen Strand, der med sin legeplads, toiletfaciliteter og gode parkeringsforhold danner rammerne om en dejlig dag med børnene ved vandet.

På Danmarks vestligste punkt ligger Blåvandshuk, der, udover at tilbyde fortovscaféer, modetøjsforretninger og skøn natur, også huser en af landets mest populære badestrande med udsigt over Vesterhavet.

 

3. Zoologisk Have

I de danske dyreparker kan du stå ansigt til ansigt med eksotiske dyr fra hele verden. Randers Regnskov er en favorit hos både børn og voksne. De ikoniske tre kupler er hjem for tropiske dyr, som går frit blandt de besøgende gæster og huser ca. 200 forskellige dyrearter. Jungleeventyret indeholder blandt andet krokodiller, leguaner, aber, slanger og fugleedderkopper.

Se isbjørneungerne tage deres første skrid, oplev brunbjørnene tumle i græsset og hør den europæiske grå ulv hyle mod himlen. I Skandinavisk Dyrepark kan du gå på opdagelse i 470.000 kvadratmeter natur med de største stjerner fra Skandinavien.

Jyllands Park Zoo lægger hus til omkring 500 dyr fra hele verden. Oplev hvordan den jyske hede forvandles til græsstepperne i Afrika og tropiske Sydamerika med de majestætiske løver, himmelhøje giraffer og de små dværgkaimaner. Gæster kan røre og fodre mange af dyrene, og har man mod på mere kan man ride, sejle og køre i tog omkring i hele parken.

 

4. Museumsbesøg

Museum Jorn har en af Danmarks bedste samlinger af værker fra nogle af tidens største kunstnere, deriblandt Pablo Picasso, Georg Baselitz, Ferdinand Léger og Max Ernst. Samlingen omfatter også kunst af Asger Jorn og Per Kirkeby. Museet er en oplagt destination for dem, der interesserer sig for eksperimenterende kunst.

I Herning finder du Herning Museum of Contemporary Art. Museet er dedikeret til at udstille, bevare og indsamle samtidskunst med værker fra blandt andre Per Kirkeby, Ingvar Cronhammar og Sven Dalsgaard. Den helt nye museumsbygning er designet af den amerikanske arkitekt Steven Holl, der tidligere har stået bag bygninger som Lewis Arts Complex i New Jersey og Hunters Point Library i New York.

 

5. Naturoplevelser

Mols Bjerge på Djurs inkluderer et landareal på 150 km² med skov, moser, kyst, badestrande og fiskevand. Her kan gæster tage på guidede ture og høre om områdets begivenhedsrige historie.

Tæt ved Herning ligger Løvbakke Naturcenter og Skov med enestående natur og rigt dyreliv. I udstillingen ’Skovens Hemmeligheder’ kan gæster komme helt tæt på skoven og de mange dyr, der bor i den. Det hele illustreres flot ved hjælp af lyd og billeder.

Læs også