Oplysninger

Skjern Å

Skjernåvej, 6880 Tarm

Billeder

Skjern Å

Er du vild med naturen, er det nærmest et krav at lægge et smut forbi Skjern Å. Med åens 94 kilometer er den Danmarks 4. største å og ud over det er den Danmarks vandrigeste å. Her kan du, sammen med familien eller blot dig selv, med garanti få en masse fantastiske naturoplevelser. Omkring åen ligger Skjern enge, som er et naturområde med masser af muligheder og aktiviteter.  

Aktiviteter ved Skjern Å
Stedet tilbyder en række spændende faciliteter. I området findes blandt andet:

  • Et let tilgængeligt stisystem
  • Borde og bænke til fri afbenyttelse
  • En gruppe af grillpladser

Skjern å og arealet omkring byder på en mængde interessante aktiviteter til alle aldersgrupper. Alt fra en gåtur i den smukke natur til aktiviteter i selve åen. Der er med garanti noget for enhver smag. Stisystemet er desuden barnevogns- og kørestolsvenligt.

Fiskemuligheder
En populær faktor ved Skjern Å er dens muligheder for lystfiskeri. Her i åen findes Danmarks mest eftertragtede fisk nemlig laksen, hvor af nogle af dem vejer over 20 kg. Derfor kan enhver fisker få en masse gode oplevelser her ved åen, som tilbyder fantastiske chancer for at få en fisk på krogen.

Fugleliv
Fuglelivet omkring Skjern Å er enestående. Her færdes cirka 200 forskellige fuglearter om året, derfor kan man få en oplevelse ud over det sædvanlige i det fuglerige område. Der tilbydes en række fugletårne og fugleskjul, så man kan få den bedste chance, for at få et godt udsyn til fuglene. Så husk fuglekikkerten, når du kigger forbi Skjern Å.

Trækfærger og kanoer
Til de mere aktive brugere, kan der tilbydes aktiviteter på vandet. Der findes trækfærger to steder, hvor man blot med håndkraft kan trække sig selv tværs over åen. Tidligere brugte landmændene træfærger til at fragte deres kvæg, men i dag kan man selv få den utrolige oplevelse.

På åen kan man også sejle en dejlig tur i kano, og opleve den betagende natur og dens dyreliv. Flere firmaer udlejer kanoer i området. I åen er vandet roligt, derfor kan man opleve turen i ro og mag.

Natur
Fiskeri, Vandretur, Hotspots