Billeder
Kunst på Lilletorv
Det forholdsvis lille torv, hvor ikke færre end fire gader løber ud mod en gågade har fået en skulpturgruppe, som på mange måder refererer til byen og omegnen. I et cirkelslag med en diameter på 12 meter har de to kunstnere udført fire selvstændige skulpturer, medens brudte mursektioner i støbt beton antyder cirklen. Midt i den samlede udsmykning ligger "Struermanden", en stor buste i bronze med reference til Anker Hoffmans skulptur "Struerpigen". En stor plade i corten-stål refererer til grundplanet i Gimsing Kirke, der i omkring 800 år fungerede som hele områdets kirke. Til byens forfatter, Johannes Buchholtz er der en markant hilsen med en trærod, udført i rustfrit stål, idet denne skulptur refererer til forfatterens forgæves forsøg på at hindre fældningen af en gammel poppel foran rådhuset i 1920.
Endelig har de to kunstnere imødekommet et udtalt lokalt ønske om en vandkunst på en fin og overraskende måde: En plan flade i poleret diabas med en Bang-and og en Broager-and i støbt bronze illuderer en skovsø, ikke mindst i regnvejr. Udsmykningen har været længe undervejs. Til gengæld har Struer fået beriget bybilledet med et skulpturprojekt, der på sjælden god vis kombinerer respekten for torvets dimensioner med kunst af fornem, gennemtænkt klasse. Og som tillægsgevinst altså nogle fortællinger til eftertanke om byens historie.
Anbefalet i nærheden
Jyllandsakvariet
Familie, Museum & udstilling, Seværdighed, Børneaktivitet, Underholdning, MUST SEE
Baboon City - legeland for hele familien
Familie, Forlystelsespark, Børneaktivitet, Legeland, Underholdning, MUST SEE
Sælsafari med JyllandsAkvariet
Kultur, Seværdighed, Børneaktivitet, Hotspots, Autentiske oplevelser, MUST SEE
Jyllands Park Zoo - Børnenes Paradis
Familie, Forlystelsespark, Seværdighed, Børneaktivitet, Zoologisk Have, MUST SEE