Tilbage til søgning

Midt- og Vestjyllands Jernbanemuseum (Struer Museum)

Godthåbsvej 10
7600 Struer

Midt- og Vestjyllands Jernbanemuseum (Struer Museum)

kategorier: Museum & udstilling
Indendørs Udendørs

Som en del af Struer Museum finder man Midt- og Vestjyllands Jernbanemuseum. I autentiske rammer fortælles den interessante historie om Struer, der i 1900-tallet kom til at udgøre et jernbaneknudepunkt med fire jernbaner og tilhørende knudepunktsfunktioner, som f.eks. 8. Trafiksektion, der styrede toggangen og køreplanerne i hele regionen. Banesektionen, der stod for områdets maskiner og lokomotiver, udgjorde også et af ansvarsområderne.

Udviklingen og væksten på lokomotiv- og jernbanefronten synliggjordes også i befolkningstilvæksten, hvor Struer gik fra at være en fiskerflække på 150 indbyggere i 1865, til i 1895 at have 3500.

Igennem flere årtier var 25% af Struers arbejdende indbyggere ansat ved DSB.

Tilhørende Jernbanemuseet er en stor samling af lokomotiver, vogne og andet jernbanehistorisk materiel fra Midt- og Vestjylland. 

Det er muligt at få en rundvisning på museet, både på dansk og tysk.