Oplysninger
Billeder
Fiskehallen i Thyborøn
Fiskehallen er en stor rød træbygning
placeret midt på Thyborøn havn med udsigt til den skønneste badestrand ved
vestkysten. Fiskehallen er tre i én:
- Fiskehandler
- Restaurant
- Havneknejpe
Fiskehandleren
Hos fiskehandleren møder du duften af friske
fisk. De handler på de vestjyske markeder hver morgen, og du er derfor altid
garanteret friskfanget fisk. Kom ind i butikken til et stort udvalg af friske
fisk, røget fisk eller lækre delikatesser.
Fiskehandleren giver dig også mulighed for at
bestille en fiskepakke hjemmefra. Du skal blot møde op og hente den selv.
Ønsker du indfrysning af fisken, klarer de også det for dig.
Restauranten
På 1. sal finder du Fiskehallens restaurant
med udsigt ud over lystbådehavnen. Om sommeren kan du nyde din mad i den danske
sol ude på kajen. Fiskehallens menukort tilbyder lidt til enhver smag. Du kan
få forskellige fiskeretter - direkte fra fiskeauktionerne, enkelte kødretter og
forskellige børnemenuer. Alle retter er til en overkommelig pris, så der er
lidt til hele familien.
Derudover kan I slutte måltidet af med en
hjemmelavet is af dansk økologisk mælk.
Havneknejpen
Havneknejpen
ligger ud til havnebassinet og har åbent alle dage i juli og august. Her kan du
i den unikke gamle auktionshal nyde en Irish Coffee eller én af deres mange
specialøl. Derudover er den et besøg værd om lørdagen, hvor der er fiskebuffet
og levende musik.
Mangler du et sted at holde din reception eller bare en god fest, så kig forbi
Havneknejpen.
Anbefalet i nærheden
Jyllandsakvariet
Familie, Museum & udstilling, Seværdighed, Børneaktivitet, Underholdning, MUST SEE
Sælsafari med JyllandsAkvariet
Kultur, Seværdighed, Børneaktivitet, Hotspots, Autentiske oplevelser, MUST SEE