Oplysninger

Enjoy Resorts Marina Fiskenæs - wellness

Fiskenæsvej 2, 6300 Gråsten

Billeder

Enjoy Resorts Marina Fiskenæs - wellness

I naturskønne omgivelser i det sønderjyske finder du i udkanten af byen Fiskenæs Enjoy Resorts Marina Fiskenæs, der gemmer på den skønneste wellnessafdeling med udsigt over havnen og alle lystbådene. 

Luksuriøse faciliteter

Når du bevæger dig rundt i wellnessafdelingen, kan du ikke undgå at komme helt ned i gear. Stik fødderne i de bløde tøfler, svøb dig ind i badekåben og gå på opdagelse i de luksuriøse og smukke omgivelser. Træk vejret dybt i aromabadene og mærk roen falde over dig. Væk dig selv igen med et koldt gys i det otte grader varme koldtvandskar og mærk huden prikke, når du efterfølgende bliver varmet op igen i den finske udendørssauna. Der er også mulighed for at tage en svømmetur i det store varmtvandsbassin, der med sin smukke stjernehimmel vil få dig til at glemme tid og sted. På første sal kan du med udsigt over fjorden og lystbådehavnen slappe af i liggestolene, og hvis sulten melder sig, er der her også mulighed for at købe en let frokost og andre forfriskninger. 

Wellnessafdelingen er en oplevelse i særklasse, og hos Enjoy Resorts Marina Fiskenæs glæder vi os til at byde dig velkommen i vores skønne omgivelser.

Nyttige
Wellness