Oplysninger

Cityjump

Tømrervej 9, 6710 Esbjerg V
Book online

Billeder

Cityjump

Hvis du leder efter en sjov og anderledes oplevelse eller det perfekte sted til den næste børnefødselsdag, så er CityJump i Esbjerg et oplagt valg. Her er der garanti for at få brændt noget energi af, få sved på panden og grint, så det kan mærkes helt ned i maven.

En verden fuld af trampoliner
CityJump er en 1000 m 2 stor trampolinpark fyldt med trampoliner fordelt på gulve og vægge. I parken kan I teste, hvem der kan hoppe højest, eller I kan udfordre hinanden i trampolin- basket eller trampolin-dodgeball. CityJump har også en meget populær klatrevæg, trampolin- parkour, en pommes frittes-grav og meget andet. CityJump er med andre ord en verden fuld af trampoliner, og du kan godt glæde dig.

Børnefødselsdag eller polterabend
Børn elsker CityJump, og det gør voksne faktisk også. Der er bare noget særligt over at give slip og overgive sig til trampolinerne og de gode grin. Derfor er CityJump et oplagt valg, om du så leder efter lokaler til en anderledes børnefødselsdag, en firmatur eller et polterabend. Trampolinparken har desuden et stort loungeområde med gode stole og gratis wi-fi til dem, der trænger til at slappe lidt af mellem springene.

Hvis en dag trampolinerne trækker, er det en god idé at booke en tid i forvejen. CityJump er nemlig hurtigt blevet et populært udflugtsmål.

Familie
Forlystelsespark, Indendørssport, Børneaktivitet, Legeland, Underholdning