Oplysninger

Fiskeri og Søfartsmuseum

Tarphagevej 2, 6710 Esbjerg V
Book online

Billeder

Fiskeri og Søfartsmuseum

Esbjergs Fiskeri- og Søfartsmuseet er et af de museer, både børn og voksne vil få meget ud af at besøge. Museet formidler Danmarks mangesidige maritime historie, som blandt andet byder på fiskerihistorie og offshore-eventyr. Oplev også sælerne boltre sig i museets sælarium.

Dyk ned i Danmarks maritime historie
Fiskeri- og Søfartsmuseet giver dig muligheden for at dykke ned i Danmarks maritime historie. Bliv blandt andet klogere på menneskets relation til havet op igennem historien, og hvordan livet under havoverfladen har udviklet sig. Museets offshore-udstilling er også et interessant besøg. Her får du ikke bare muligheden for at blive klogere på udvinding af gas og olie, du får også et indblik i, hvad det vil sige at arbejde og bo på en boreplatform.

Oplev Danmarks største havpattedyr
Vidste du, at sælen er Danmarks største havpattedyr? I museets sælarium kan du komme helt tæt på Danmarks to arter af sæler – spættet sæl og gråsæl. Igennem de store undervandsruder, har du muligheden for at opleve sælerne boltre sig under vandet, og børnene kan få nogle helt særlige kig igennem de mange ruder i børnehøjde. Hver dag mellem 11 og 14.30 kan man opleve sælerne blive fodret. I det store saltvandsakvarium er der desuden mulighed for at opleve næsten alle typer af fisk, der findes i de danske farvande.

MS Smag og byens bedste udsigt
Det er en oplevelse at besøge museet, men vil du gøre besøget til en oplevelse i særklasse, må du unde dig selv at spise på den tilhørende restaurant – MS Smag. Her tilberedes alt fra bunden, og det ambitiøse køkkenpersonale skaber skønne retter med sæsonens bedste lokale råvarer. Her er noget for enhver smag – selvfølgelig også lækre fiskeanretninger, og så er det vist heller ikke nogen hemmelighed, at restauranten byder på Esbjergs bedste udsigt.

Bliv klogere, oplev sælerne, og spis et skønt måltid mad. Har du ikke været forbi Fiskeri- og Søfartsmuseet, er det med at komme afsted.

Kultur
Museum & udstilling, Børneaktivitet, Zoologisk Have