Oplysninger

Thyborøn Kirke

Vesterhavsgade 125A, 7680 Thyborøn

Thyborøn Kirke

Thyborøn Kirke er i dag en af Danmarks mest moderne kirker og består af modernistiske træk med rene hvide linjer og skarpe kanter. Kirken blev opført i årene 2009-2011, og det er arkitektfirmaet Vilsbøll og Poulsen, som står bag. Kirken består af to kirkeskibe, hvoraf en af dem er en moderne fiskekutter. 

Thyborøns første kirke blev nedrevet i 2009, da den ikke stod til at renovere grundet for dyre omkostninger. Af denne grund valgte man i stedet at stifte en ny kirke, men man genbrugte en del af den gamle kirkes inventar. I den nye kirkebygning kan man derfor genopleve døbefonten, orglet og altertavlen, som alt sammen er genanvendt fra den gamle kirke. På samme måde er det fritstående klokketårn, som er designet af arkitekterne Poul Hansen og Ib Lydholm, velbevaret og anvendt i den nye kirkebygning. Kirkens rum er lyst og moderne og er i god sammenhæng med kirkens ydre. 

Thyborøns kirkegård dækker i dag over 2 hektar jord, selvom man i starten blot oprettede en mindre begravelsesplads. På kirkegården findes der mange grave, og kirkegården har sit helt eget kendetegn. Kirkegården har nemlig en smuk skulptur stående, som forestiller symbolerne ankeret og korset. 

Kultur
Seværdighed