Tilbage til søgning

Sneglehuset

kategorier: Seværdighed Specialbutik Is- og vaffelboder Børneaktivitet Underholdning
Indendørs Udendørs

Langt ude vestpå, i Thyborøn ligger Sneglehuset. Et meget unikt hus der er dekoreret med tusindvis af skaller, muslinger og konkylier. Det hele er skabt af en enkelt mand, som i 1949, i en alder af 58 år begyndte at bygge og dekorere Sneglehuset. Et hus der gennem 25 års arbejde bliver Alfreds livsværk. Et livsværk som i år fejrer 70 års jubilæum.

Indenfor i huset findes to udstillinger

MANDALAY

Mandalay er hjertet i Sneglehuset. Det gamle cafe rum er i dag en udstilling med en stor samling af muslinger, skaller og lokale fiskeres spændende fund fra deres net og en hel del flere mærkværdige ting. Tiden har stået fuldstændig stille og udstillingen står præcist som da Alfred Pedersens sønner forlod den i 1993. Kaotisk og betagende.

70 års jubilæums udstilling

I 2019 er det 70 år siden af Alfred Pedersen begyndte at bygge sit unikke sneglehus til sin kone Paula. Det markerer vi ved at lave en udstilling omkring historien bag sneglehuset. Fortællingen om en fisker der går i land. Med en udsøgt smag for snegle og sans for detaljen skaber Alfred Pedersen et hus, som stadigvæk den dag i dag står som en perle indenfor dansk folkekunst.

Cafe

Du kan ligesom i Alfreds dage atter nyde en kop kaffe og kringle serveret på mågestel eller købe en Hansens Is ud af vinduet. 

Sneglebutikken 

Du kan finde al verdens snegle og skaller, udstoppede pindsvinefisk, rav og rav shampoo, postkort og plakater, ferskvandsperler, lækre lakridser, øreringe, halskæder og chokolade (hvis vi ikke har spist det).

 
 

Skriv en besked til Sneglehuset

Sommerhuse nær Sneglehuset