Skjern Vindmølle
En vindmølle, der er blevet flyttet tre gange! Det er virkeligheden for Skjern Vindmølle. Den blev bygget i 1872 i Albæk, lidt øst for Skjern, men da jernbanen kom og tiltrak folk, måtte møllen tættere på byen, og i 1882 flyttede man den til Skjern. I mange år stod møllen og malede i Skjern. og da der var forbud mod at bygge høje bygninger omkring den, kunne den male i ro og mag. Men forbuddet kunne efterhånden ikke håndhæves, og vindmøllen manglede vind. Da Første Verdenskrig ramte, fik man atter brug for vindkraft, og møllen blev flyttet til Marupvej udenfor byen. Her var der mere vind, og vindmøllen kunne nu trække Skjern Elværk og forsyne byen med el.
Møllen står stadig på Marupvej, hvor den i dag er en del af Ringkøbing-Skjern Museum.
Levende Historie
Skjern Vindmølle er en del af Ringkøbing-Skjern Museum, hvor I kan opleve historien lige der, hvor den foregik. Museet består af en række autentiske bygninger, der alle fortæller hver sin spændende historie om det liv, der er levet her, og om hvordan mennesker og landskab har præget det!
På Ringkøbing-Skjern Museum er historien ikke bare udstillet i montre. Her kan I opleve den LEVENDE HISTORIE med alle sanser - gennem levendegørelse, guidede ture, børneaktiviteter og rundvisninger. Med et ugekort eller årskort er der rabat, når I besøger flere besøgssteder. Ugekortet kan købes på museets besøgssteder. Børn og unge op til 18 år har gratis adgang ifølge med en voksen.
Anbefalet i nærheden
Seaside Safari - naturlige oplevelser ved Vestkysten
Must see, Specialbutik, Børneaktivitet, Autentiske oplevelser, Cykeludlejning
Jyllands Park Zoo - Børnenes Paradis
Familie, Forlystelsespark, Seværdighed, Børneaktivitet, Zoologisk Have, MUST SEE