Oplysninger

Rammedige

Rammedigevej , 7620 Ramme

Billeder

Rammedige

I det nordvestlige Jylland få kilometer fra det skummende Vesterhav ligger Rammedige, der er et gammelt forsvarsværk, formentlig fra jernalderen. Diget har bestået af en vold og tilhørende voldgrave med tilspidsede pæle i, der derfor har været datidens minefelt. Disse minder til forveksling om nogle af den romerske Cesars forsvarskonstruktioner. 

Diget har været 2,5 km, hvor man på 400 meter i dag kan se rester af det originale værk. I 2011 blev 30 meter af diget rekonstrueret på den måde og med de mål, man formoder har været de originale.

Gå en tur ud over diget, og vær med til at gisne om digets formål. Ville man kontrollere handelsforbindelser ved Limfjorden? Eller har det været i brug i forbindelse med én af utallige stammekrige i det jyske i de første århundreder e.Kr. 

Diget ligger i den storslåede jyske natur, hvorfor man også kan få en herlig naturoplevelse ved og omkring diget. Rammedige er derfor et glimrende udflugtsmål for alle med stor eller lille interesse for historie, samt lyst til en god gåtur i havluft og rå vestjysk natur. 

Natur
Vandretur, Hotspots