Tilbage til søgning

Kærgaard Klitplantage

Kærgårdvej
6840 Oksbøl

Kærgaard Klitplantage

kategorier: Skov & plantage Cykelrute
Udendørs

Mellem byen Vejers og Kærgaard Klitplantage findes en af Europas bedste steder for at opleve krondyr i store flokke helt tæt på, der er endda nærmest garanti for denne oplevelse. Stedet hedder Grærup Langsø, og her kan man se de vilde krondyr gå og græsse. Den bedste udsigt til dette finder man ved Kærgaardvej, hvor man frit kan kigge ned mod søen og se de store og utrolig flokke af krondyr.

Man kan også opleve en god udsigt til krondyrene andre steder i området. Det ligger nemlig i krondyrets natur at strejfe rundt og flytte sig fra sted til sted, og de kan derfor opleves forskellige steder i området. Kerneområdet for det bedste sted at opleve krondyre er byen Vejers. Af den grund har Naturstyrelsen etableret to observationsskjul i dette område, specifikt lavet til at opleve krondyrene tæt på.

Det første sted kaldes Fårehuset. Stedet ligger omkring 10 minutters gang fra parkeringspladsen ved Vejers Havvej. Inde i huset kan man igennem vinduerne se ud over et stort åbent område, som grænser op til et skovbryn, hvor krondyrene ofte kan ses. I huset findes der både bænke og borde, så der er rig mulighed for at nyde en medbragt madpakke.

Det andet sted hvor man kan se krondyrene på nært hold, er ved Urkovej mellem Grærup og Vejers Havvej. Her er der skabt en mindre parkeringsplads, hvor der derfra er adgang til en palisade. Fra palisaden er der frit udsyn ud over en lille eng, hvor krondyrene ofte færdes.

Generelt i dette område er der stor chance for at opleve synet af de flotte krondyr. I området findes der også mange etablerede vandreture, så man kan nyde de smukke omgivelser i form af den enestående jyske natur i Kærgaard Klitplantage.