Oplysninger

Langsø

Klynekærvej, 6840 Oksbøl

Langsø

Langsø

Omkring 13 kilometer nordøst for Blåvandshuk og 2 kilometer fra Vesterhavet finder man et skønt naturområde med en hedesø på 30 hektar kaldet Langsø. Søen, som også kaldes Grærup Langsø ligger mellem Vejers- og Kærgård Klitplantage i et stort fredet område på 250 hektar. Fordi søen er placeret i et fredet område må militæret ikke lave øvelser ved søen, og der må af den grund heller ikke udøves jagt ved søen.


Aktiviteter

Ved søen Langsø findes en skøn natur med store engstrækninger øst for søen og i den modsatte retning findes der flotte hede- og klitarealer. Derfor er området oplagt til aktiviteter såsom langegåture for hele familien, hvor den smukke natur kan nydes.


Dyrelivet ved Langsø
Ved Langsø findes et meget varieret dyreliv, men især fuglelivet er i fokus. Søen er en vigtig rasteplads for trækkende vandfugle. Der ses af den grund ofte store flokke af forskellige ænder, så som krikænder, pibeænder og gråænder. Søen fungerer også som rasteplads for mange andre fugle, som knopsvanen, pibesvanen, sangsvanen, lappedykkere, hvinand og forskellige gæs. I efterårsperioden er der ofte store flokke af regnspover og hjejler på græsarealerne i området. I forårstiden er der store chancer for at se og ikke mindst høre en masse ynglefugle ved langsø. Man kan oftest høre fulgene: gulbug, rørsanger, sivsanger og græshoppesanger. Disse fugle laver reder i pilekrattet og den tætte rørskov. Fugle som gråanden, knopsvanen og blishønen laver også reder i samme terræn.

Af andre dyr i området kan der også nævnes kronvildt, som der også er gode muligheder for at møde. De holder til ved engstrækningerne øst for Langsø, hvor de græsser. De ses ofte i dæmring eller om natten. Her er det ikke sjældent at tælle op til omkring 50 kronvildt. Hvis man er ekstra heldig kan man somme tider nyde synet af hele 200 kronvildt i flok på én gang.

Natur
Skov & plantage, Cykelrute