Oplysninger

Hotel Lidenlund

Vasen 11, 7620 Lemvig

Hotel Lidenlund

I hjertet af den skønne købstad Lemvig ligger charmerende, attraktive og traditionsrige Hotel Lidenlund. Hotel Lidenlund har med sine hyggelige rammer og unikke atmosfære en karisma, der uvægerligt får alskens gæster til at tænke på ’Postgaarden’ i den danske TV-serie Matador. Her er et væld af skønne og velindrettede værelser, der alle er udstyret med eget bad og TV. Alle overnatninger er inkl. morgenmad.
På Hotel Lidenlund har sagnagtige Gantriis haft sin gang i årene med ’Livets gang i Lidenlund’, og er i disse rammer blevet inspireret til tegneserien. Heraf navnet. 

Oplev Lemvigegnen

Fra Hotel Lidenlund har man et glimrende udgangspunkt for at opleve Lemvig og omegn. Området er rigt på kultur- og aktivitetsmuligheder. Bl.a. Museet for Religiøs Kunst og Kystcentret i Thyborøn. På disse kanter er naturen storslået og særpræget. Det skummende Vesterhav ligger blot et kvarters kørsel fra hotellet, og skov og fjord så skøn ligger ydermere inden for overskuelige afstande.
Ønsker man at udfolde sig aktivt, er der flere afmærkede vandre- og cykelstier i byen og i skoven. Blot to km væk ligger en henrivende 18-hullers golfbane. 

Selskaber på hotellet

Hotel Lidenlund er en oplagt ramme til dit selskab eller din fest, hvad enten det er en mindre sammenkomst eller et større gilde. Du vil blive mødt af professionelt personale, der står klar til at skræddersy en uforglemmelig fest lige efter dine ønsker. Konceptet bygger på god velsmagende mad lavet af sæsonens friske råvarer. Alt dette serveret i bedårende omgivelser under en afslappet atmosfære. 

Hvad enten du skal på miniferie med familien, på firmatur eller på anden vis behøver en base på et dejligt, autentisk hotel, så er Hotel Lidenlund det naturlige og sikre valg. 

Vi glæder os til at byde jer velkommen.

Overnatning
Hotel