Holger Danske
De fleste forbinder Holger Danske med de mørke kasematter på Kronborg Slot, men faktisk findes der to statuer af den berømte sagnhelt.
Den ene er af beton og står ganske rigtigt på det nordsjællandske slot, men den anden er af bronze, og den finder man i Skjerns midtby.
Her har kæmpen stået siden 2014, da den under massiv mediedækning blev transporteret fra Helsingør til Vestjylland, hvor den var blevet købt af en lokal erhvervsmand til stor fornøjelse for byens borgere.
Hammerslag satte rekord
Statuen blev handlet på auktionssiden lauritz.com, hvor hammerslaget lød på 3,2 millioner kroner, hvilket var det største beløb, en handel hos lauritz.com nogensinde havde indbragt.
Statuen vejer tæt på 2.000 kilo, og den står selvfølgelig på Holger Danskes plads i Skjern.
Vågner Holger i Skjern?
Holger Danske er en af de mest sagnomspundne karakterer i Danmark, og det siges, at han vil vågne fra sin søvn, hvis en fjendtlig magt truer landet.
Sagnhelten blev første gang omtalt i det 12. århundrede, men det vides ikke, om han fandtes i virkeligheden.
Sandsynligt er det til gengæld, at hvis myten om, at han vågner, når Danmarks grænser trues, er sand, så vil det formentlig være statuen i Skjern – og ikke den på Kronborg – der vækkes til live, for faktisk er det statuen i Skjern, der er den originale af de to.
Anbefalet i nærheden
Seaside Safari - naturlige oplevelser ved Vestkysten
Must see, Specialbutik, Børneaktivitet, Autentiske oplevelser, Cykeludlejning
Jyllands Park Zoo - Børnenes Paradis
Familie, Forlystelsespark, Seværdighed, Børneaktivitet, Zoologisk Have, MUST SEE