Oplysninger
Billeder
Gavnø Slot
Blomsterøen Gavnø byder på eventyrlige oplevelser - herunder Gavnø Slot og Gavnø Slotspark. Øen blev købt i 1398 af Dronning Margrethe den 1., som opførte et nonnekloster for adelige jomfruer i stedet for sørøverborgen, som huserede på stedet. Den dag i dag er Gavnø Slot et af Danmarks smukkeste rokokoslotte. På slottet vil du blandt andet opleve Nordens største private malerisamling på 1.000 malerier, få et kig ind i Den Store Spisestue og de originalt møblerede gæsteværelser fra 1750erne og den eventyrlige slotspark med de forskellige temahaver. Her afholdes også danmarks største tulipanfestival.
Her er masser af oplevelser for både børn og voksne. Prøv f.eks. trætopbanens 6 forskellige baner, ølsmagning hos Slotsbryggeriet eller nyd et lækkert måltid fra Café Tulipanen. Gavnø Slot og Slotspark er et oplagt udflugtsmål for hele familien.
Anbefalet i nærheden
LEGO House - legeplads til LEGO fans
Familie, Forlystelsespark, Seværdighed, Børneaktivitet, MUST SEE, Dagsture