Oplysninger

Fjand Gårdbutik Café og Galleri

Klitvej 49, Fjand, 6990 Ulfborg

Billeder

Fjand Gårdbutik Café og Galleri

I den storslåede vestjyske natur mellem Nissum Fjord og det skummende Vesterhav ligger Fjand Gårdbutik Café og Galleri. Her henvender vi os til dine sanser, vi forsøger at inspirere og der lægges stor vægt på kundeoplevelsen og den gode service.

Gårdbutik
Gårdbutikken byder på et væld af delikatesser og lækkerier. Her får varerne lov at blive kredset ekstra om. Prøv vores egen hjemmelavede sennep, vores oksespegepølse med lyng og rosmarin, en række spændende specialøl - og ikke mindst de gode lokale råvarer.
Du finder også alskens brugskunst - bl.a. Arcopedico sko & støvler, Mailegs finurlige mus & nisser, Norsk strik, strømper & plaider, Glerups Filthjemmesko, Ekelunds fine bordløbere, viskestykker samt lækre skindtasker og punge. Vi har også et bredt udvalg af tøj, hvoraf det hele er i topkvalitet. 

Café
I den hyggelige og charmerende café, vil du kunne tage et afbræk og få dejlig nymalet kaffe eller te og hjemmebag. Der serveres også en let frokost, der giver mulighed for at smage gårdbutikkens lækkerier. 
Hver søndag og helligdage er der et overdådigt kaffebord i caféen.
Akustikken i caféen er enestående, hvorfor vi holder mange musikarrangementer, særligt i højsæsonen.

Caféen, der kan rumme op imod 100 gæster, danner rammen om dit arrangement, hvad enten det er brunch, frokost, kaffebord eller middag. Vi kan tilbyde festen, du drømmer om. 

Galleri
I det tilhørende galleri er der skiftende udstillinger af f.eks. malerier, akvarel, keramik, granitskulpturer, glas, pileflet og tekstiler.

B&B
Fjand Gårdbutik Café og Galleri er desuden vært for en overnatning i fredelige omgivelser. Vi har to store, lyse og skønne værelser. Værelserne er veludstyrede og har en herlig udsigt over grønne arealer.
Morgenmaden kan nydes i caféen. 

Vi glæder os til at se dig!

Spisesteder
Gårdbutik, Bed & Breakfast