Oplysninger

Fanø Fodboldgolf

Postvejen 7, 6720 Fanø

Billeder

Fanø Fodboldgolf

Er der gået for meget sofa i den? Eller er du bare på udkig efter en anderledes oplevelse? Inviter familien, vennerne eller kollegerne en tur til Fanø Fodboldgolf. I kan være sikre på at få en sjov og udfordrende dag. 

Hvad er fodboldgolf?
Fodboldgolf er helt enkelt en fusion imellem fodbold, golf og minigolf, hvor det går ud på at sparke en fodbold i hul på færrest mulige spark. Undervejs er der opstillet forskellige forhindringer, der gør spillet sjovt og udfordrende for alle.

Alle kan være med
Uanset alder og kendskab til fodbold og golf vil du kunne være med til fodboldgolf. Derfor er spillet oplagt til alt fra polterabender til idrætstimen i folkeskolen. Banen bliver også ofte brugt som et sjovt indslag til firmaarrangementer eller familiedagen, og dét med god grund – hos Fanø Fodboldgolf kan man næsten ikke undgå at trække på smilebåndet.

Du finder Fanø Fodboldgolf på Postvejen 7. Vi glæder os til at se dig.

Familie
Børneaktivitet, Udendørssport, Legeplads