Tilbage til søgning

Bagges Dæmning

Baggersvej 4
6950 Ringkøbing

Bagges Dæmning

kategorier: Lokale specialiteter Vandsport Cykelrute Vandretur
Udendørs

Bagges Dæmning er en forbindelse mellem Holmsland øst for Ringkøbing Fjord og Holmlandsklit vest for fjorden. Dæmningens formål var i sin tid at dræne Sandene, for at skabe mere jord til landbruget. En anden væsentlig grund var også at skabe en lettere forbindelse over Ringkøbing Fjord. 

Denne idé stammer fra Søren Hansen Bagge, som i 1844 indsendte en anmodning om tilladelse til at opføre denne dæmning. Dette lykkedes ikke for Søren Hansen Bagge, så sønnen overtog senere for at videreføre projektet. Han fik i 1860 opført en lang dæmning, som dog brød sammen efter en storm, da den kun havde været i brug i cirka et år. Herefter opgav man projektet, og de to huller forblev åbne. Efter at Ringkøbing-Skjern kommune tog projektet op igen i 2016 blev broen, der forener de to åbninger, bygget.

I dag står broerne ved Bagges dæmning til glæde for cyklister og fodgængere, som kan få en særdeles skøn naturoplevelse i dette område. Ved dæmningen er der udsigt ud over Ringkøbing Fjord, hvor der oftest er kite-surfere på vandet. Turistbyen Søndervig kan ses mod nord, og handelsbyen Ringkøbing kan ses mod sydøst. Derfor er du ved denne attraktion i Vestjylland garanteret en god udflugt enten på cykel eller til fods over broerne, der forbinder Ringkøbing Fjord.


Billeder indsendt af Henrik Olesen, Ringkøbing

Sommerhuse nær Bagges Dæmning