Oplysninger

Vestkystens Gårdbutik

Houvig Klitvej 77, 6950 Houvig

Billeder

Vestkystens Gårdbutik

Hos Vestkystens Gårdbutik får I forklaringen på, hvorfor Vestjylland er kendt for sin produktion af lokale fødevarer. Her finder I nemlig hele det store udvalg af vestjyske specialiteter - lige fra oste og oksekød til whisky og æblemost. 

Oste og honning
Osteafdelingen byder på flere forskellige økologiske oste, den udsøgte Vesterhavsost, ravosten og forskellige unika oste. Honningen er lokalproduceret og findes i flere varianter: lynghonning, forårshonning og sommerhonning. 

Kød fra køer i klitterne
Oksekødet er fra Klittens Kødkvæg, hvilket betyder, at du får kød fra kvæg, der er levet deres liv i klitterne rundt om gårdbutikken. Disken byder også på økologisk grisekød, grillpølser, steaks, hjemmelavet is, langtidshævet brød, hjemmebagte kager og flødeboller. 

Lokale drikkevarer
Af drikkevarer finder du foruden den berømte Stauning Whisky forskellige lokale øl, snapse og likører. Du kan ligeledes forsyne dig med blandt andet brænde, økologiske hudprodukter, te, tapas, olivenolie, balsamico, sennep og marmelade. 

 

Oplevelser
Specialbutik, Lokale specialiteter, Gårdbutik