Oplysninger
Billeder
Vendsyssel Kunstmuseum
Vendsyssel Kunstmuseum er et statsanerkendt kunstmuseum og et af de få museer, hvor man kan opleve en nær forbindelse mellem kunstens billeder og det karakteristiske landskab uden for museets bygning. Landskabskunst inspireret af området omkring Vesterhavet. Foruden malerier omfatter museets samlinger skulptur, grafik og kunsthåndværk.
Vendsyssel Kunstmuseum har siden 2003 haft til huse i den gamle Bechs Klædefabrik midt i Hjørring by. Arkitekturen er kendetegnet ved åbne forløb, store rene flader og skarpe linjer og flere steder i bygningen er etage-adskillelserne fjernet, således at man kigge fra stueetagen til anden sal. I museets tilbygning fra 2009 finder du Niels Larsen Stevns Videnscenter. Niels Larsen Stevns var en dansk kunst mest markante malere og havde en særlig tilknytning til Vendsyssel. Interesserer man sig for design er museet også et besøg værd, da det er indrettet med møbler af den internationalt anerkendte møbelarkitekt Poul Kjærholm som er født og opvokset i Vendsyssel.
Alt i alt byder Vendsyssel Kunstmuseum på en æstetisk oplevelse i særklasse. Kunsten, arkitekturen og designet skaber tilsammen de perfekte rammer for en kunstnerisk helhedsoplevelse.
Museet byder også på en museumsbutik samt et bibliotek og arkiv med knap 4000 titler.