Oplysninger

Skærup Zoo

Søndermarksvej 102, 7080 Børkop

Billeder

Skærup Zoo

Skærup Zoo er altid en både spændende og hyggelig oplevelse. Her kan du opleve mere end 100 forskellige dyrearter og lære mere om naturen og truede dyrearter. Tag familien i hånden, madkurven under armen og besøg Skærup Zoo.

Kom helt tæt på dyrene
Legesyge aber, farlige rovdyr, eksotiske fugle og søde dyrebørn. I parken kan du blandt andet komme helt tæt på altai lossen, jaguaren, zebramangusten og parkens mere end 100 andre fascinerende dyrearter. De fleste af parkens dyr må desuden fodres med specialfodder, som kan købes for 20 kroner i kiosken, og på legepladsen har børnene mulighed for at klappe geder og andre søde dyr. 


Rundvisning med dyrepasser og ponyridning
I weekender, ferier og på helligdage er der mulighed for ponyridning og for at få en rundvisning med Skærup Zoos dyrepasser. Det er en helt særlig oplevelse at blive vist rundt af en, der til dagligt bruger lang tid sammen med dyrene og derfor kender dem godt. På rundvisningen bliver du klogere på de fascinerende dyr. Du oplever dem blive fodret, og så har du mulighed for at stille alle de spørgsmål, du vil.


Meget mere end en samling dyr
Foruden at være et hyggeligt udflugtsmål har parken også et mål om at medvirke til bevarelsen af truede dyrearter og forståelse for naturen. Parken er med andre ord meget mere end en samling dyr, og de lægger et stort arbejde i at formidle viden om naturen og parkens dyr.


Nyd frokosten i parken
Efter en oplevelsesrig dag i Skærup Zoo kan sulten godt melde sig. Heldigvis er Skærup Zoo indrettet, så du nemt kan finde et sted at nyde din medbragte frokost. I parkens kiosk har du også mulighed for at købe mad og drikkevarer.


Skærup Zoo er et  både spændende og hyggeligt udflugtsmål for hele familien. Du finder parken midt imellem Vejle og Fredericia.

Familie
Restaurant, Børneaktivitet, Zoologisk Have, Legeplads