Tilbage til søgning

Samsø Labyrinten

Issehoved 1
8305 Nordby

Samsø Labyrinten

kategorier: Børneaktivitet Skov & plantage Seværdighed
Udendørs

Samsø Labyrinten er verdens største labyrint og er en naturoplevelse i sig selv. Labyrinten består af over 20 forskellige træer og buske, derudover kan du være heldig at se eller høre nogle af områdets 30 fuglearter. Labyrinten har et samlet areal på 60.000 m2, som svarer til 12 fodboldbaner. Stisystemet er 5,5 km langt, hvorfor labyrinten er godkendt af Guinness World Records.

Du skal holde tungen lige i munden, hvis du ikke vil fare vild i de 186 mange T-Kryds, og ende i en blindgyde. I alt er der otte mål i Labyrinten. Det er en god idé, at få hjælp fra Stifinderen, som er en quiz med en række spørgsmål. Stifinderen skal du have i hånden, og hver gang du passerer et T-kryds, skal du besvare et spørgsmål. Du får tildelt to svarmuligheder, og svarer du rigtigt hver gang, finder du til sidst frem til det valgte mål. Svarer du forkert bare én enkelt gang, risikerer du at fare vild.
Stifinderne fås i varierende sværhedsgrad alt efter om du er barn, voksen, en familie eller en blandet grupper. Desuden kan du vælge mellem 50 forskellige emner.


Foto: Samsø Labyrinten