Tilbage til søgning

Restaurant Pakhuset

kategorier: Restaurant Dansk Café
Indendørs

I får mere end et måltid for pengene, når I besøger Restaurant Pakhuset, som holder til i hjertet af Skjern i byens charmerende banegårdsbygning fra 1881. 

For her kan I nyde en lækker middag eller en hyggelig frokost i historiske omgivelser i en af byens mest velbevarede bygninger.  

Restauranten

Pakhuset er overvejende et familievenligt steakhouse med fokus på den gode smag og den hyggelige atmosfære. 

Maden er af høj kvalitet, og der er fokus på det nære og det autentiske. Derfor benytter kokken sig i vid udstrækning af lokale råvarer, når han tilbereder maden.

I kan blandt andet sætte tænderne i Pakhusets altid super møre bøffer og populære spareribs. Prøv f.eks. den berømte bøf stroganoff, nyd en omgang braiserede svinekæber i egen skysovs eller forkæl smagsløgene med en velstegt lammeculotte. 

Til maden kan I vælge mellem et stort udvalg af vine, øl og sodavand.

Cafeen

Ved frokosttid tilbyder Pakhuset desuden forskellige cafe-retter, som stjerneskud og pariserbøffer. Her kan I nyde en lækker brunch eller frokost og supplere med lidt til den søde tand.

Foretrækker I at tage maden med hjem, er der også mulighed for at købe mad ud af huset.

Service

Pakhusets personale bestræber sig altid på at sikre gæsterne en god oplevelse, og du og din familie kan være sikre på at blive modtaget med et smil i den hyggelige restaurant.

Vi ses på Pakhuset!

Skriv en besked til Restaurant Pakhuset

Sommerhuse nær Restaurant Pakhuset