Oplysninger

Ravhuset Hennebjerg

Vesterkærvej 10, 6830 Hennebjerg

Billeder

Ravhuset Hennebjerg

Er du til noget, ingen andre i hele Verden har? Hos Ravhuset Hennebjerg finder du håndlavede, unika-smykker (kun een af hver) i verdensklasse - mine egne designs, egen guldsmedie, eget design- og fotostudie samt butik. Mit speciale er smykker med dansk rav og Jet & Sterling sølv. Her finder du kun top- designs - ingen mormor smykker, hvis du forstår .-)

Enestående butik, hvor der hygges om kunderne
Ravhuset Hennebjerg er en enestående, smuk butik med tusindvis af smykker, der oser af oplevelser og karma. Jeg modtager altid mine kunder med et håndtryk og en kort fortælling om det hele, hvor I bliver ført gennem 65 mio. års naturhistorik. Et glas vin eller en kop kaffe til at kigge på, gør det til rendyrket dansk hygge - med tid til en fortælling og gerne en personlig snak.

Alle bliver hygget om, købende som ikke købende. Alle skal bare have en go' oplevelse, uanset hvad. Et lille museum hjælper med at slå tiden ihjel for ledsagere, der måske ikke er interesserede i smykker.

Lav det til en dagstur
Måske et besøg på det nærliggende Tirpitz museum før eller efter kan udbygge oplevelsen - ellers har jeg såmænd også et lille både rav og Jet museum. 

I ganske nærhed ligger også Filsø - en smuk naturoplevelse. Endelig er der mange fantastiske spisesteder i nærheden - ikke mindst Henne Kirkeby Kro, kun et stenkast herfra. 

Der er altså oplevelser for alle sanser - snup en oplevelsestur i vores fantastiske område - og kig indenfor !

Shopping
Specialbutik, Tøj & tilbehør