Oplysninger

Klelund Dyrehave

Agerbækvej 4, 6682 Hovborg

Billeder

Klelund Dyrehave

Klelund Dyrehave er et 1400 ha stort skovområde der blev grundlagt i 1868 som en Københavnerplantage. Dyrehaven blev etableret i 2010 hvor visionen var at skabe en mere mangfoldig natur. En bestand af krondyr får her frie tøjler til at præge landskabet og dermed give en anderledes naturoplevelse for skovens besøgende. I 2016 kom der også vildsvin til dyrehaven. 

I den nordlige del af dyrehaven blev der i 2014 bygget et 26 meter højt udkigstårn, som er tilgængeligt for alle. Her kan du tage de 75 trappetrin op i tårnet og møde en storslået udsigt over skovens trætoppe og hedelandskabet. Tårnet er retvendt, hvilket vil sige at de fire sider vender direkte mod de 4 verdenshjørner. 

Har du børn med findes der i dyrehaven også en skøn myretuelegeplads. Her kan de små myrer tage på opdagelse rundt i myreturen. 

Der er adgang til dyrehaven fra klokken 6.00 til solnedgang og man må kun færdes på veje og større stier. Der er ingen adgang i bil og parkering skal således ske på parkeringspladsen ved Mindestenen. 

Natur