Oplysninger

Jægersborgs Hegn

Jægersborg Hegn, 2850 Nærum

Jægersborgs Hegn

Jægersborgs Hegn er en 435 hektar frodig skov af eg, bøg, ask, birk og gran. Skoven ligger ved Øresund og grænser op til Jægersborgs Dyrehave. Den blev i 2015 optaget på UNESCOs verdensarvsliste på grund af det jagtvejssystem, der blev anlagt i skoven i 1680’erne.

Der er flere gangstier i skoven og rig mulighed for at komme rundt og se nærmere på naturen. Skoven har også flere afmærkede ridestier. På jeres vej rundt i skoven vil I højest sandsynligt se flere gravhøje, da disse findes overalt i Jægersborgs Hegn.

Har I fisketegn, er det muligt at fiske i blandt andet Bøllemosen og Strandmølledam. Skoven har også flere bålpladser, ligesom der er mulighed for at overnatte i telt eller shelter.

 

Natur
Skov & plantage