Tilbage til søgning

Hotel Dagmar

kategorier: Hotel
Indendørs

På torvet i Ribe finder du det historiske Hotel Dagmar, Danmarks ældste hotel. Med sit charmerende ydre og imødekommende personale kunne det godt gå hen at stjæle dit hjerte. Det dygtige personale står klar til at byde dig velkommen og sørge for, at du får et behageligt besøg på hotellet.

En unik oplevelse
Et besøg på Hotel Dagmar er en unik oplevelse, og det skinner igennem helt ned i hotellets indretning. Hotellets 48 charmerende værelser er individuelt indrettede og oser af en hyggelig atmosfære. Træder man ud af hotellets hoveddør, står man på torvet i Ribe og er få skridt fra forretninger, spisesteder og Ribe Domkirke. Med sine brostensbelagte gader og fine huse er Ribe i sig selv en oplevelse, men det kan også anbefales at tage en tur til Nationalpark Vadehavet eller Ribe VikingeCenter. Hvis maven begynder at rumle, kan du gå tilbage til hotellet, hvor du kan vælge mellem hotellets to restauranter. Restaurant Dagmar byder på kulinariske oplevelser i et romantisk sceneri, mens Vægterkælderen er hyggelig og uformel. 

Et charmerende alternativ
Skal du holde fest eller møde, og leder du efter hyggelige lokaler, der skiller sig ud fra mængden og gør indtryk, så er Hotel Dagmar et oplagt valg. Køkkenet serverer velsmagende mad, og det veluddannede personale sørger for, at I ikke mangler noget. 

Om du besøger hotellet i arbejdsøjemed eller i forbindelse med en ferie, så glæder vi os hos Hotel Dagmar til at byde dig velkommen. Vi ses!

Skriv en besked til Hotel Dagmar

Sommerhuse nær Hotel Dagmar