Oplysninger

Golf Hotel Viborg

Hans Tausens Allé 2, 8800 Viborg

Billeder

Golf Hotel Viborg

Golf Hotel Viborg ligger omgivet af smuk natur i midten af Jylland. Hotellet er et naturligt valg, hvad enten I ønsker en hyggelig middag, en enkelt overnatning i forbindelse med arbejde, et romantisk weekendophold, eller I leder efter faciliteter til en større konference. 

Faciliteter
Golf Hotel Viborg byder på 134 smukt indrettede værelser – alle med Wi-Fi, TV, minibar, hårtørrer mm. Her er både enkeltværelser, dobbeltværelser, luksusværelser og suiter. 

Har I lyst til lidt ekstra forkælelse, kan I benytte hotellets wellness-afdeling, hvor I blandt andet finder en indendørs pool, sauna og en udendørs jacuzzi. Har I børn med, kan de brænde noget krudt af på hotellets legeplads. 

Hotellet byder på hele to restauranter – Restaurant Brænderigaarden og Restaurant Golf Salonen. Begge restauranter serverer lækkert mad i dejlige omgivelser – og med en helt fantastisk udsigt over søerne ved Viborg. 

Omegn og oplevelser
Golf Hotel Viborg ligger i kort afstand til Viborgs centrum, hvor I finder et bredt udvalg af spændende butikker, caféer og restauranter. Viborg og omegn byder også på mange spændende attraktioner og oplevelser, og vi vil med glæde give gode råd til ture og udflugter. 

I sommerhalvåret arrangerer Golf Hotel Viborg sejlads på Viborg-søerne med skibet ”Margrethe I”. Det er også muligt at leje robåde, vandcykler og kanoer og selv begive jer ud på søerne. 

Vi glæder os til at byde jer velkommen hos Golf Hotel Viborg.

Overnatning