Billeder
Fanø Skovlegeplads
Fanø Skovlegeplads ligger i Fanø Klitplantage. Ved etableringen blev der lagt stor vægt på at flette naturen og bevoksningen i området sammen med sjove aktiviteter og leg, og derfor er mange af legepladsens elementer skabt i træ fra selve Klitplantagen.
Faciliteter og aktiviteter
Ved Fanø Skovlegeplads er der en masse fantastiske aktiviteter for hele familien. I finder blandt andet H.C. Andersens eventyrplads, hvor der kan læses spændende eventyr i idylliske omgivelser. På skovlegepladsen findes der også alt fra legeredskaber og forhindringsbaner til sansepladser.
Skovlegepladsen ligger i forlængelse af flere skønne naturstier, og I kan derfor kombinere besøget i skoven med en god gåtur.
Ud over de mange fantastiske aktiviteter på og omkring legepladsen findes der også en række praktiske faciliteter. Der er blandt andet blevet bygget et stort overdækket grillhus med tilhørende borde, bænke og grill/bålpladser. Der er også toiletfaciliteter, som er til fri afbenyttelse.
Anbefalet i nærheden
LEGO House - legeplads til LEGO fans
Familie, Forlystelsespark, Seværdighed, Børneaktivitet, MUST SEE, Dagsture
Seaside Safari - naturlige oplevelser ved Vestkysten
Must see, Specialbutik, Børneaktivitet, Autentiske oplevelser, Cykeludlejning