Oplysninger

Fanø Lystbådehavn

Postvejen 8, 6720 Fanø

Billeder

Fanø Lystbådehavn

På Fanøs nordlige østkyst i forlængelse af Nordbys havnefront finder man en naturskøn havn, nemlig Fanø Lystbådehavn. Med udsigt over Vadehavet er naturen i højsædet. På den anden side finder man den gamle bydel af Nordby med butikker, museer og fine spisesteder. 

Fanø Lystbådehavn kan besejles døgnet rundt, men det er dog vigtigt at være opmærksom på det skiftende tidevand. Hvis man ankommer til Fanø, når der er lavvande, kan man med fordel lægge til ved Langelinie og herfra vente på, at vandet stiger.

Faciliteter

Fanø Lystbådehavn tilbyder en række praktiske og skønne faciliteter. På havnen findes der borde, bænke og en grillplads, hvor der kan nydes medbragt mad eller mad indkøbt fra det lokale supermarked i nærheden. Til de yngre sjæle findes der også en hyggelig legeplads med god plads til leg og aktiviteter. På stedet findes der også Wi-Fi, gas og elektricitet. Der tilbydes yderligere også toiletfaciliteter og bad til fri afbenyttelse.

Natur