Oplysninger

Fahl Kro

Oblingvej 34, Sdr. Bork, 6893 Hemmet
Book online

Billeder

Fahl Kro

Når kromand Simon Sommer inviterede indenfor på Fahl Kro, var det til fest og glade dage. Der blev sunget og danset, hygget og spist - og sådan er det stadig på den gamle kro. 

Fahl Kro, der blev bygget i 1856, fortæller historien om rejsende og om gilder, om dansende par og om den berømte æggekage. Kroen fortæller om livet i Vestjylland, om bønderne og om, hvordan en auktion var en anledning til fest.   
I dag kan I sætte jer i de gamle krostuer, præcis som gæster har gjort i mere end 150 år. I kan nyde et udvalg af kager til kaffen og lette frokostretter. I kan også komme, når Fahl Kro afholder en af deres berømte kroaftener. Her serveres kroens traditionelle æggekage til tonerne af lystig spillemandsmusik, krydret med anekdoter fra kroens historie.
Husk at bestille bord til kroaftenerne.
I kan se datoer for de populære kroaftener på museets hjemmeside www.levendehistorie.dk 

Himmelflugt - med dronerne over Vestjylland
Forestil dig at være en drone, at svæve mellem skyerne, mellem fugle og luftballoner. Forestil dig, hvordan det må være at se ned på jorden - og se alt det, som alle andre ikke ser! I den store udstilling på Fahl Kro, vil du få følelsen af at være en drone, der ser ned over Vestjylland og de spændende udgravninger og fundsteder, der findes i denne del af Danmark. Udstillingen gør jer blandt andet klogere på den store Nørby-udgravning, der - endnu en gang - fik arkæologerne fra ArkVest (ArkæologiVestjylland) med på Slots- og Kulturstyrelsens Top 10 over de vigtigste arkæologiske fund i 2018! 

Levende Historie
Fahl Kro er en del af Ringkøbing-Skjern Museum, hvor I kan opleve historien lige der, hvor den foregik. Museet består af en række autentiske bygninger, der alle fortæller hver sin spændende historie om det liv, der er levet her, og om hvordan mennesker og landskab har præget det!

På Ringkøbing-Skjern Museum er historien ikke bare udstillet i montre. Her kan I opleve den LEVENDE HISTORIE med alle sanser - gennem levendegørelse, guidede ture, børneaktiviteter og rundvisninger. Med et ugekort eller årskort er der rabat, når I besøger flere besøgssteder. Ugekortet kan købes på museets besøgssteder. Børn og unge op til 18 år har gratis adgang ifølge med en voksen.

 

 

Kultur
Café, Museum & udstilling