Danhostel Hvide Sande
Danhostel Hvide Sande er et moderne vandrehjem med nutidige faciliteter og kiosk
Vore gæster kan vælge mellem fuld forplejning eller selv kokkerere i vores moderne køkken. Vi har stor hyggelig opholdsstue med TV og internetforbindelse. Der er udendørs grill og indrettet muligheder for at rense friskfangede fisk. Desuden er der "frost".
Vi råder over 23 familieværelser (heraf 12 med eget bad og toilet) og i alt 88 sengepladser, samt handicapvenlige værelser. Eget sengetøj kan medbringes.
Vi bestræber os også på, at der er noget for familier med børn, -og vandrehjemmet er et storslået naturområde med mange seværdigheder, fiskerimuligheder, friluftsliv og strandliv.
Hvide Sandes moderne Idræts- og Svømmehal, der ligger lige overfor os drives i samarbejde med vandrehjemmet. Vore gæster kan derfor benytte disse faciliteter både til sport og svømning med succes til reducerede priser. Desuden er der tæt på også et godt idrætsanlæg.
Ring og aftal en pakkeløsning incl. overnatning/forplejning og leje af idræts - og svømmehal.