Photographer: © Daniel Villadsen

Gavnø Slot: Besøg det idylliske søslot

Historien om Gavnø Slot har sin begyndelse for mere end 600 år siden. Indenfor de smukke slotsmure får publikum en levende fortælling om brave riddere, grever og det hektiske liv som kunstsamler i middelalderen.

Besøg Gavnø Slot og oplev et af Danmarks smukkeste søslotte med en af landets største kunstsamlinger.

 

Fra nonnekloster til rokokoslot

Gavnø har sin egentlige oprindelse i 1205, da det fungerede som kloster, men selve hovedbygningen er opført i starten af 1400-tallet med senere udbygninger frem til slutningen af 1600-tallet. I 1755-1758 blev det ombygget til det nuværende slot, vi ser i dag. Det er særligt kendetegnet ved sin gule rokokofacade med hvide lisener og den charmerende bro, der forbinder den lille ø med Sjælland.

Udstillingen på Gavnø Slot beretter om Grev Otto Thott, der bar størstedelen af ansvaret om at få slottet opført i 1737. Hans enorme samlinger af bøger, malerier og inkunabler var med til at grundlægge Det Kongelige Bibliotek. Udover at komme helt tæt på den imponerende kunstsamling kan publikum også opleve otte nyligt restaurerede stuer, der giver et fantastisk indtryk af livet i det 15., 16., 17. og 18. århundrede.

Gavnø huser også Nordeuropas største private malerisamling med portrætter af de nordiske kongehuse, historiske malerier og veneziansk kunst. Samlingen består af omkring 1.000 malerier, der spænder over 3 århundrede.

 

 

Blomsterfestival i slotsparken

Hvert år afholdes Danmarks største og ældste tulipanfestival i rammerne af slotsparken på Gavnø. De farverige blomster fremvises i skønne mønstre og gestaltninger, der smukt pryder slotsparken i sommersolen.

Tulipanen er ikke den eneste blomst der hyldes på Gavnø – også roser, liljer og rododendron fejres i nogle af årets mange blomsterfestivaller på slottet.

Den første blomsterfestival løber af stablen fra maj og de resterende festivaler løber frem til oktober.

Læs også