Besøg Bork
Bork Havn og omegn har masser at byde på, når du kommer hertil som turist, eller hvis du blot er ude på en længere køretur og ønsker at gøre et stop. Vi har samlet et lille udvalg af oplevelser, som vi synes fortjener et visit.
I den sydlige ende af Ringkøbing Fjord ligger Bork Havn, et fiskerleje der også blomstrer som turistattraktion. Vi har forsøgt at belyse lidt af Bork-området, i håb om at give jer læsere et overblik over jeres muligheder.
Find din indre viking frem
I Bork har du blandt andet muligheden for at udleve vikingedrømmen. Læg vejen forbi Bork Vikingehavn og bliv klogere på vikingetiden, når du og familien træder 1000 år tilbage i tiden for at mærke historien på egen krop, når alle jeres sanser bliver aktiveret.
I løbet af året vil der blive afholdt forskellige events, hvor I får mulighed for at komme helt tæt på vikingerne, der er med til at levere den levende historie. Rundvisningerne foregår på henholdsvis dansk og tysk samt en ugentlig gang på engelsk.
Prøv også kræfter med vikingegolf! I Bork er det nemlig muligt at spille minigolf på morsomme baner, der er udsmykket på bedste vikingemanér.
Kom ned i gear
Nyd en fredfyldt stemning, mens I lytter til de rolige bølgeskvulp fra havnepromenaden. Lad turen gå ud til de moderniserede husbåde og oplev hvordan nyt og gammel på én og samme tid hyldes i Bork.
Vend evt. også næsen til den anden side og nyd en medbragt frokost ved de ’venlige bunkere’, som har til hensigt at minde os om historien og huske os på, at freden blev genoprettet.
Tipperhalvøen er også beliggende i Ringkøbing Fjords sydlige del, og med blot 12 km til Bork, udgør lokationen dermed en ideel udflugt for især de af jer, som er fugleentusiaster. Tipperne er nemlig kendt for sit overvældende fugleliv, hvor omtrent 170 forskellige arter er blevet spottet.
Af andre naturskønne omgivelser kan vi nævne den lokale ’put and take’ fiskesø. Her kan du koble helt af og nyde en dag med snøren i rolige omgivelser.
Et af Danmarks hjertestier er også at finde ved Bork Havn. Her har du muligheden for at nyde den friske luft i skønne omgivelser, og begive dig ud på ruten i dit helt eget tempo.
Der er masser af udendørs aktiviteter i Bork, husk at du altid kan finde mere inspiration ved at gå på opdagelse her på siden. Artiklen her giver blot et udpluk af de mange oplevelser, Bork har at byde på.
I ly for regnen
Skulle vejret ikke ligefrem lægge op til udendørsaktiviteter, inviteres du indenfor hos det hyggelige lysstøberi, hvor du har mulighed for at sætte dit eget personlige præg, på dine unikt håndlavede lys. Ønsker du og familien mere fart over feltet, kan vi med fordel, gøre jer opmærksomme på Bork Legeland. Her er der rig mulighed for at slippe både ungerne og dit eget indre legebarn løs, i det utal af aktiviteter der er stillet til rådighed.
Drømmer du om en badeferie uden for den danske sommersæson, muliggøres dette også i Bork. Inden for en overskuelig rækkevidde finder I nemlig et feriecenter, som udbyder rigeligt med vand at plaske i.
Surf og Is
Grundet Borks beliggenhed, skulle dette gøre det til et af de bedste surf- og vandsportsteder i Danmark. De ideelle vind- og vandforhold skulle gøre Bork havn til et optimalt surfområde for nybegyndere og familier, der ønsker at prøve kræfter med denne type aktivitet, såvel som øvede, mere erfarne typer der søger udfordringer på brættet. Havnen rummer det hele ift. surf-vilkår.
Og når så kroppen er ved at være godt brugt, kan I velfortjent runde den aktive dag af, med at nyde jer en kæmpe gammeldags vaffelis med hele molevitten, som de laver noget så velsmagende ved Bork Havn.
Bork byder på lidt for enhver smag – oplev det charmerende åndehul, det levende fiskerleje og få en autentisk vikingeoplevelse alt sammen på ét og samme sted.