Oplysninger
Billeder
Nivaagaards Malerisamling
På Nivaagaards Malerisamling kan du opleve kunstværker fra den italienske og nordeuropæiske renæssance, den nederlandske barok og den danske guldalder samt varierende særudstillinger. Museet og samlingen er stiftet af godsejer Johannes Hage, der tilbage i 1908 overdrog sin private kunstsamling til offentligheden som en selvejende institution. Museet er beliggende i en stor, romantisk have med store gamle træer og massevis af rhododendronblomster. Melder sulten sig kan du slå dig ned på museets café, der serverer drikkevarer, frokostretter, dessert samt dagens ret.
Lige uden for museet findes også et fredet engareal med rovfugle og råvildt, ligesom skoven og Nivå Strandpark også ligger i passende afstand fra museet, hvis du skulle få lyst til at kombinere besøget med en gåtur i området.
Kultur