Oplysninger

Hotel Phønix

Bredgade 17, 9700 Brønderslev

Billeder

Hotel Phønix

I den hyggelige nordjyske by Brønderslev, midt imellem spisesteder og forretninger, finder du Hotel Phønix, der med sit veluddannede og imødekommende personale vil sørge for at gøre dit ophold uforglemmeligt. Leder du efter overnatning, kursus- eller festlokaler nær Danmarks spids, er Hotel Phønix et sikkert valg.  

Midt i Brønderslev
Vores 42 værelser er smagfuldt og moderne indrettet og har alt fra WIFI til føntørrer. Når du træder ud af hotellets lobby, står du midt i Brønderslev og er ikke mange skridt fra spisesteder og gode muligheder for shopping. Du behøver dog ikke gå udenfor for at spise, for Hotel Phønix’ restaurant byder på velsmagende og hjemmelavet mad. Hvis aftenen skal vare lidt længere eller kursusdagen har været lang, kan du afslutte dagen med en drink i vores charmerende bar. 

Tæt på det hele
Brønderslev og Hotel Phønix er placeret i et dejligt område. Hvis du sætter dig i bilen, kan du på en lille halv time være i Danmarks fjerde største by Aalborg, og du er heller ikke langt fra hverken Skagen eller Løkkens strande. Du er tæt på det hele, når du besøger Hotel Phønix. Både storby og strand. Du behøver dog ikke bevæge dig så langt ud, før du kan opleve naturen. Kun fire minutter fra hotellet finder du Rhododendronparken, der er et dejligt grønt område midt i byen.

Hvis du leder efter overnatning eller lokaler i det nordjyske, er Hotel Phønix med sin fordelagtige placering og sit behagelige personale det rigtige valg. Vi glæder os til at se dig.

Overnatning
Hotel