Oplysninger
Det Gamle Røgeri
Billeder
Det Gamle Røgeri
Beliggende på Nørretorv i hjertet af Thisted finder du Det Gamle Røgeri, der med afsæt i de gamle håndværksmæssige traditioner byder på et bredt udvalg af fersk og røget fisk – både i disken og i restauranten.
Her finder du hver dag både røgvarer, rejer, sild, specialiteter på frost og naturligvis friskfanget fisk! Du kan finde fisk til alle lejligheder og få inspiration til eksempelvis lækre grillretter.
Restauranten
Du er også hjertelig velkommen i Det Gamle Røgeris restaurant, der med charmerende og indbydende rammer lukker op for en skøn spiseoplevelse dagen igennem. Menukortet er varieret og spændende. Her er hovedvægten naturligvis lagt på egne produkter, og restaurantens populære stjerneskud må fremhæves. Denne tiltrækker gæster fra nær og fjern og fås i størrelserne stor og endnu større.
Restauranten har et idyllisk udeområde, hvor man kan nyde sin middag, såfremt vejret tillader det.
Mad ud af huset
Det Gamle Røgeri tilbyder også mad ud af huset. Igen er kortet varieret fra fiskeanretninger og fisketapas til gammeldags smørrebrød, og der strikkes gerne en løsning sammen, så dine ønsker opfyldes.
Vi glæder os til at byde dig velkommen!
Anbefalet i nærheden
Jyllandsakvariet
Familie, Museum & udstilling, Seværdighed, Børneaktivitet, Underholdning, MUST SEE
Sælsafari med JyllandsAkvariet
Kultur, Seværdighed, Børneaktivitet, Hotspots, Autentiske oplevelser, MUST SEE