Billeder
Cloostårnet
Cloostårnet er et af Frederikshavns højeste bygningsværker. Tårnet er 60 meter højt og ligger i Flade Bakker. Hvis du ikke lider af højdeskræk, har mulighed for at få et udkig som rejser sig 160 meter over havet.
I klart vejr har du mulighed for at se til Skagen i nord, Rubjerg Knude i vest og Jyske Ås i syd. Mod øst kan du se øerne i Kattegat, såsom: Kølpen, Deget, Hirsholmene og Læsø.
I tårnets kiosk kan der købes is, drikkevarer, souvenirs og sten og omkring tårnet er der opstillet borde og bænke så du kan nyde din medbragte mad. Der findes også en legeplads lige ned til Vandværksskoven.
Der er handicapvenlige adgangsforhold til tårnet.
Kultur