Universe Science Park: Leg med videnskaben
Hvem siger, at videnskab ikke kan være sjovt? I Universe Science Park på Als mærker du naturvidenskaben på egen krop og leger dig gennem et univers af spændende oplevelser, eksperimenter og forlystelser for hele familien.
Dyk ned i videnskabens fascinerende verden forklædt som en vaskeægte forlystelsespark.
Sjov i Universe Science Park
I orkanens øje når vindstyrken helt op på 123 km/t, og i simulatoren Beat the Storm kan I se, hvor længe I kan stå oprejst mod en af naturens stærkeste kræfter. Sæt højdeskrækken på prøve i Sky Trail som, udover et ordentligt adrenalinkick, tilbyder 37 klatreudfordringer i de højere luftlag.
Som noget nyt kan Universe Science Park lokke med de populære VR-forlystelser. Der står fart på menuen i de opgraderede radiobiler, der nu også inkluderer et par VR-briller til både chauffør og passager.
Har man ikke fået nok af højder i svævebanen, kan man få stillet sulten i den sjove ParadropVR, der ved hjælp af VR sender jer afsted over både bakker og marker. For en hands-on oplevelse med naturvidenskaben inviterer Universe Science Park til leg i en af de mange eksperimentområder i parken.
Overnatning
Forbind din dag i Universe Science Park med et ophold i en af de mange ferieparker i Sønderjylland og gør ferien komplet. På Als finder I et hav af overnatningsmuligheder for hele familien med kort afstand til oplevelser og seværdigheder.
Få mere inspiration til ferien på Als her.