Syrendage i det Sydfynske
Når Syrenland inviterer til Sydfynske Syrendage den 3. weekend i maj, er det med udsigt til billedskønne vandreture, blomsterinspireret gastronomi og meget mere. Det hele foregår i Faaborg og de omkringliggende landsbyer – planlæg din tur allerede nu!
Syrener findes i utallige arter med hvide, lilla, blå eller lyserøde blade. Syrenfrøene blev for første gang plantet i dansk jord i 1800-tallet som læhegn for deres gode voksekraft, og siden har de været et yndet syn på enge og marker over hele landet. Blomsten har endda optrådt i værker af både H.C Andersen og Anna Syberg.
I foråret byder Syrenland velkommen til Sydfynske Syrendage, hvor gæster har mulighed for at opleve de mange betagende syrenhegn, som spreder sig på Sydfyn. Gæster kan vælge mellem flere ruter, der alle strækker på tværs af marker og mellem landsbyer. Ruterne starter fra 2,8 kilometer helt op til 21 kilometer og kan opleves til fods, på cykel eller i bil. Det er helt op til dig!
Med deres overskuelige rutebeskrivelser har Syrenland gjort det nemt at finde vej, og der vil også være tips til eventuelle vejboder og eller seværdigheder på din vej. Hillerslev-ruten lægger an til et hurtigt stop ved Palleshave og det smukke klokketårn i bindingsværk inden turen går forbi ”en anderledes arbejdsplads”, hvor man kan købe friske grøntsager, syltevare, æg mm. Alle rutebeskrivelse inkluderer en anbefaling til transportmiddel eller om turen kan klares uden.
I Faaborg er det nemt at finde de bedste udsigter via de mange hotspot-skilte spredt omkring i byen – her er der rig mulighed for at opleve de lange syrenhegn, som strækker sig langs markerne på Sydfyn. Du kan også opleve syrenen til maden, og mange af Faaborgs restauranter og caféer har den skønne blomst på menuen. Tag et smut forbi Det Blå Ishus på Torvet og smag en syrenis, eller nyd en lækker middag med dessert på syrener på Hotel Færgegaarden og Café Soze.
Læs mere her: https://syrenland.dk/