Sankthansaften: Hvorfor fejrer vi Sankt Hans?

De fleste forbinder sankthansaften med bål, lyse nætter, Midsommervisen og familie. Men hvorfor fejrer vi egentlig sankthansaften, hvad betyder bålet og hvorfor brænder vi en heks af?

Traditionen kan spores helt tilbage til middelalderen, hvor hedenske skikke blev nyfortolket af kristendommens udbredelse sammen med en ny frygt for de onde kræfter, der var på færde i midsommernatten.

Hvorfor fejrer vi Sankthansaften?

Modsat mange andre højtider, er sankthansaften faktisk en fejring af flere forskellige levn fra historien. Aftenen er et efterslæt af hedenske skikke, der fejrede sommerens højdepunkt. Her blev der tændt bål for at afværge de onde ånder.

Da kristendommen blev udbredt i Norden, blev sankthansaften koblet til fejringen af Johannes Døberens fødsel sammen med bålafbrændingen.

I kirkens nyfortolkning af sankthans, blev lyset fra bålet set som symbol på Johannes, som udpegede Kristus i en verden af mørke. Samtidigt varslede bålet, at dagene blev kortere og at lyset ville forsvinde. Mange mente også, at bålet ville holde mørke og onde kræfter væk, der var særligt aktive på hellige dage.

Hvorfor brænder vi heksen af på bålet?

I Danmark brændte man kvinder og mænd på bålet i perioden fra slutningen af 1500-tallet til begyndelsen af 1600-tallet. I mange århundrede var samfundet påvirket af overtro, en udbredt frygt for onde ånder og uhyggelige folkesagn om troldfolk. Det siges blandt andet, at hekse samledes på Bloksbjerg i Tyskland, så de kunne plotte med djævelen.

Sankthansaften blev en måde for byens beboere at sikre sig, at onde ånder og hekse fløj til Bloksbjerg af frygt for bålets flammer.

Heksen vi brænder på bålet i dag er dog et relativt nyt påfund, der først opstod i 1900-tallet, omkring 200 år efter den sidste hekseafbrænding i Danmark havde fundet sted.