Foto: Moebelkompagniet.dk

Sådan gør du dit hjem fest-klart uden stress

Denne artikel er sponsoreret

Du kender måske til det: Du skal til at have gæster og stresser rundt for at gøre hjemmet klart: Der skal ryddes op, støvsuges, pyntes op, vandes planter (eller det skulle du nok have gjort for længe siden), og måske også laves mad. Og måske bliver du endda også nødt til at hente ekstra stole og borde op fra kælderen. Det er noget værre bøvl, men heldigvis er der lidt forskellige ting, du kan gøre ved sagen. Så her er lidt forskellige bud på en mere gnidningsfri omstilling fra hverdagshjem til festhjem.

 

Hav egnede møbler

Det er enormt praktisk at have nogle møbler, som du, selvfølgelig, synes er flotte, men som du heller ikke er utroligt sart omkring. Og samtidig nogen, som er fleksible; dem findes der heldigvis mange af - se de mange varianter her. For hvis du ikke har oceaner af plads i din bolig til at have et mange meter langt plankebord stående og fylde i dagligdagen, er det ganske smart med et bord, som kan gøres langt og kort uden det store bøvl. Så find sådan et! Der er flere af slagsen, end man måske lige skulle tro. Så mangler gæsterne nærmest bare et sted at sidde, og til det er klapstole en nærmest mirakuløs opfindelse. Og de behøver slet, slet ikke at være grimme.

 

Hav sagerne klar i forvejen

Mad kan du oftest af gode grunde ikke have et kæmpe ”hvis nu der skulle komme gæster”-lager liggende af, men hvis det skal være rigtigt nemt, kan du uden skam bestille noget udefra. Til gengæld er der heldigvis en del andet, som du, ved at have liggende i forvejen, kan minimere forberedelsesopgaverne med. Især pynt, som ikke er engangsting, er nyttige at have liggende, så du ikke behøver at tænke over at skulle købe det inden gæsterne kommer, men bare tage det fra skuffen.

Læs også