Ravfestival i Vejers
Hvis du har den mindste passion for rav gemt i dig, så er den årlige Ravfestival i byen Vejers lige noget for dig. Her er aktiviteter for alle, hvor fællesnævneren selvfølgelig er rav. En butiksejer i Vejers med en forkærlighed for ravsmykker står bag idéen til Ravfestivalen.
Traditionen for Ravfestival i Vejers startede tilbage i 2014 og har holdt ved hvert år lige siden. For hvert år bliver festivalen større, og flere og flere bliver inddraget i den. Hele lokalsamfundet i Vejers er en del af festivalen, og de to nærliggende byer Blåvand og Henne er nu også med.
Aktiviteter ved festivalen
Ved Ravfestivalen findes der alverdens aktiviteter, som alle inkluderer rav. Hele byen er forvandlet til en stor festival, hvor man kan få mange timer til at gå. Man kan blandt andet gå på ravjagt langs kysten tidlig morgen med erfarne ravsamlere og få lov til at finde sit helt eget rav.
Sommetider har der også været auktionshuse på besøg på festivalen, som kunne vurdere de mange ravfund, som gæsterne gjorde. Man kan endda også få lov til at smage på ravet på Strandhotellet, hvor man ravrøger laks, som indgår i en lækker morgenmad.
På Strandhotellet tilbydes der også andre aktiviteter, som workshops, musik og foredrag om rav. Man kan også få lov til at opleve ravet ved at vaske sig i ravsæbe eller indsmøre sig i creme med tilsat rav. I hele byen er der selvfølgelig også boder, hvor der er mulighed for at købe alverdens ravsmykker. Derfor er det bare med at komme afsted til den næste Ravfestival, hvis du blot har den mindste passion for det skønne naturmateriale rav.